”Hotel Romantik”-stjernen Henriette er adopteret. Hun kom til Danmark, da hun var to og et halvt år.

Henriette er en af de 20 modne singler, der er rejst til Mallorca og er tjekket ind på ”Hotel Romantik”. Håbet er at få en stor oplevelse, men selvfølgelig også at finde kærligheden.

I femte afsnit tager Henriette et skridt imod muligvis at finde kærligheden. I hvert fald skal hun en tur i hytten, hvor hun har selskab af Stephen.

De er begge to enige om, at de skal bruge deres timer i hytten på virkelig at lære hinanden at kende, så der skal deles oplevelser helt fra barnsben.

Det er her, Henriette kommer ind på sin opvækst.

Henriette kom til Danmark, da hun var to og et halvt år gammel.

Hendes biologiske mor er fra Tyskland, mens hendes far er fra Martinique i Caribien. Men det var et dansk par på Lolland, der blev hendes forældre.

– Det begyndte med en plejetilladelse. De fik ikke lov til at adoptere med det samme. Det var Tytte Botfeldt, som stod for det, og det var bare noget med at få mig ud af landet, fordi jeg har den farve, jeg har. Da jeg gik i børnehave, kan jeg huske, det blev sagt i radioen, at jeg havde fået dansk statsborgerskab, fortæller Henriette til BILLED-BLADET.

Hun voksede op i Maribo, hvor hun, som hun siger, var den eneste farvede, så hun skilte sig ud.

I stedet for at bøje sig, tog hun de til tider hårde kommentarer med oprejst pande.

– Jeg har hele tiden tænkt, hvis du har brug for at nedgøre mig, har du brug for at stå på nogle skuldre, og du må gerne stå på mine, for der er masser af plads. Og så har man jo ikke lyst til at stå der, fortæller hun.

Annonce

Henriette har tre børn – en datter og to sønner – og de har mærket, hvordan det kan være svært, når man skiller sig ud.

– Jeg har tre børn, og den yngste, altså han er jo hvid som sne i mine øjne, har ikke oplevet det, men min ældste datter og Lasse, der ikke er her mere, har. Lasse havde meget kruset hår og var mørk, og han havde ikke den største selvtillid. Min datter passede på ham i skolen, men på et tidspunkt, var hun jo ikke i skolegården længere. Så der var det svært for ham, fortæller hun.

Annonce

Da hun blev ældre, satte hun sig for at blive klogere på sit ophav. Så hun satte sig for at finde sin biologiske mor.

– Jeg havde brug for at finde ud af, om jeg var blevet smidt ud med badevandet, eller om jeg var blevet afleveret med omtanke. Det måtte jeg finde ud af, så jeg måtte på jagt efter hende. Det tog flere år at finde hende. Jeg fandt hende, og så flyttede hun til Danmark, fordi hun ville gerne være tættere på mig og hendes børnebørn, fortæller hun.